|
|
|
Refshammer Beboerforening blev stiftet 7. februar 1979 Foreningens vedtægter: § 1 Foreningens navn er Refshammer Beboerforening.
§ 2 Foreningens formål er inden for Refshammer at fremme og varetage områdets interesse. Områdets grænser: Mod nord, øst og syd af Limfjorden og Klosterbugten, mod vest Klosterbugten og Plantagevej.
§ 3 Som medlem kan optages enhver beboer og grundejer på Refshammer.
§ 4 Generalforsamlingen er højeste myndighed. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Den ordinære generalforsamling afholdes i januar måned. Forslag fra medlemmerne skal indsendes til formanden 8 dage før generalforsamlingen. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske senest 14 dage før afholdelsen, på den måde bestyrelsen finder hensigtsmæssig. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende:
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til, hvor mange medlemmer der er tilstede. Beslutning træffes ved simpel stemmeflerhed, med mindre der ifølge vedtægterne kræves større tilslutning. Forslag til bestyrelse og alle andre personvalg bør ske ved skriftlig afstemning. Såfremt stemmerne ved et valg er lige, foretages der lodtrækning. Foreningens kontingent fastsættes for 1 år ad gangen af den ordinære generalforsamling.
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når dette vedtages af bestyrelsen. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når dette skriftligt kræves af 25% af medlemmerne, som samtidig angiver, hvad der ønskes behandlet. Indkaldelse sker som til ordinær generalforsamling.
§ 6 Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer. Disse vælges på den ordinære generalforsamling for to år ad gangen, idet den større eller mindre del afgår skiftevis. Første gang to ved lodtrækning.
§ 7 Bestyrelsen konstituerer sig efter hvert valg med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Der føres protokol over bestyrelsens møder og generalforsamlinger. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder. Der afholdes bestyrelsesmøder hvert kvartal. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når flertallet er tilstede. Ved afstemning kræves almindelig stemmeflerhed for at et forslag kan vedtages. Bestyrelsens flertal kan kræve bestyrelsesmøde afholdt i løbet af tre dage.
§ 8 Bestyrelsen leder og har ansvaret for, at foreningens virksomhed er overensstemmende med landets love samt foreningens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
§ 9 Generalforsamlingen vælger to revisorer, der fungerer to år, og skiftevis afgår. Første gang ved lodtrækning. Revisionen foretages efter almindelige revisionsprincipper, og har i sit revisionsarbejde ret til at forlange, at alle bøger, papirer og andre foreningsdokumenter bliver fremlagt.
§ 10 Foreningens vedtægter kan ændres på en generalforsamling, når forslaget herom er anmeldt på generalforsamlingens dagsorden, og forslaget vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Såfremt et forslag får flertal, men dette flertal ikke udgør 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslagsstilleren genfremsætte sit forslag på en ny generalforsamling tidligst to uger og senest fire uger efter den første. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages med simpel stemmeflerhed, dog undtaget § 11.
§ 11 Foreningen kan opløses, når dette besluttes af to generalforsamlinger med to, højst fire ugers mellemrum, og på begge generalforsamlinger skal mindst 3/4 af de afgivne stemmer være for opløsningen. Indkaldelse til generalforsamling om opløsning skal ske med mindst 14 dages varsel ved annoncering i den lokale avis. Foreningens eventuelle kapital ved opløsning anvendes efter bestyrelsens skøn som tilskud til et positivt formål for Refshammer.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling, den 7. februar 1979. |